OASweb.dk © 2013

 

Kær Vestermark

 

Kær Vestermark er øvelsesplads for Hærens Sergentskole, og er beliggende i Sønderborg kommune lige umiddelbart nord for Sønderborg. Øvelsespladsen ejes af forsvaret og omfatter ca. 140 ha øvelsesplads. Området er overvejende åbent terræn, der domineres af store græsarealer, som gennemskæres af brede øst-vestgående levende hegn.

Længe før området blev øvelsesplads – i 1864 – fandt der kamphandlinger sted i området.

Offentligheden har generelt adgang til området, som dog enkelte gange kan være lukket pga øvelser. Der er åbent fra kl.7.00 til solnedgang. Hvis balloner er oppe, er der ingen adgang pga skydning.

Umiddelbart nord for området ligger søen Kær Vig, som kan observeres fra det militære område.

Se placering på kort her

 

Der er registreret 88 fuglearter. Specielt rødrygget tornskade og sydlig nattergal. Derudover musvåge, tårnfalk, fiskehejre, vibe, alm. nattergal (en del), rødstjert, gulbug, græshoppesanger, jernspurv (stor bestand), grå fluesnapper, halemejse, ravn, stillids, dompap, sanglærker, råger, stær, tornsanger, gærdesanger, løvsanger, tornirisk, husskade, rørspurv, solsort, stor flagspætte, gøg, skovskade, sangdrossel, rødhals, havesanger, munk, fasan, gransanger, blåmejse, musvit, ringdue, bogfinke, grønirisk, gærdesmutte, hvid vipstjert.
 
 Se aktuel artsliste i DOFbasen